Generelt

Generelt

De fleste dyr vil gerne meddele sig til deres menneske(r), og det er betydningsfuldt for dem at få chancen for at blive hørt. Jeg gør mit bedste til at opfange deres budskaber så klart og omfattende som muligt, og for at videregive dem til mine kunder på en konstruktiv måde.

I telepatisk kommunikation modtager jeg informationer som billeder, følelser, kropslige fornemmelser (i min egen krop) eller som ord. Min opgave består både i at modtage informationer så nuanceret som muligt, og ”forstå” dem hvilket ofte kræver en vis tolkning og dermed mulighed for at fejltolke. Jeg vil derfor aldrig kunne påstå at jeg ”ved det hele” om et dyr. Det sker, at jeg ikke selv kan tyde det billede, ord eller sanseindtryk jeg får, men i samtalen med ejeren giver det pludselig mening.

Dyrene kan være meget forskellige i deres kommunikation – mange kommer med mange informationer, andre kan være mere tilbageholdende. Det sker også, at jeg ikke får svar på et spørgsmål – enten fordi dyret ikke har interesse i at besvare det, eller fordi jeg ikke er i stand til at registrere svaret.

Jeg giver altid dyret mulighed for at berette om det, det selv er optaget af og ønsker at informere sit menneske om, ud over de spørgsmål som kunden beder mig få svar på.

Når du ønsker en telepatisk kommunikation med dit dyr, vil jeg bede dig om at gøre dig klart, at det ikke er uforpligtende for dig. Du giver dit dyr en forhåbning om at blive hørt og taget alvorligt med sit budskab, ønske eller problem. Lige som i relationen mellem mennesker, hvor det ikke altid er muligt at opfylde alle de ønsker, ens partner, barn, ven osv. har, kan også dyr have ønsker som du ikke er i stand til at opfylde, men det er altid muligt at tage ønsket alvorligt og ofte kan det som minimum realiseres delvist. – Det skal være dyrets ejer, som bestiller en telepatisk kommunikation, eller dyrets passer – i så fald med ejerens samtykke. Hvis ejeren ikke har bedt om, eller ikke er interesseret i resultatet af en telepatisk kommunikation, svarer situationen til, at forældre sender deres barn til psykolog, men er ligeglade med psykolograpporten. Barnets håb om at blive hørt, bliver skuffet; det er det samme for dyr.

Når det drejer sig om fysiske problemstillinger, vil jeg understrege at det jeg opfanger, er dyrets subjektive opfattelse af problemet, og det kan ikke sidestilles med, eller erstatte en dyrlægefaglig udredning eller diagnoseJeg har ikke bemyndigelse til at diagnosticere eller behandle fysiske lidelser.

TIL TOPPEN