Hvorfor bider hesten

Hvorfor bider hesten

Mit første indlæg handler om hvor svært det kan være, at forblive kærlig og bevare sin egen ro og kraftfuldhed, når vi bliver udfordret af hestens adfærd.

Miloh er en smuk, ung Rocky Mountain hingst på 4 ½ år, som landede hos mig lige efter jul. Ejeren besluttede sig for at give Miloh til mig, da hun ikke længere selv var i stand til at have ham. Miloh kom fra et Stutteri i Tyskland, hvor han de sidste par måneder havde været på besøg sammen med sin danske ejer. Der var mange andre hingste på stedet og opholdet havde været meget stressende for ham.

hvorfor-bider-miloh1

Miloh er en drengerøv, fuld af krudt og livsglæde. Han er også ualmindeligt velopdragen og lyttende. Super sensitiv for kommunikation med mennesker, og meget sensitiv for hans personlige rum.  Umiddelbart hviler han i sig selv og har stor tillid til, at mennesker vil ham det godt. Alligevel løber jeg ind i nogle forhindringer.
Se hvor stor en drengerøv han er!

De første to uger går stille og roligt med at trække ham til og fra fold. Trække ham et par runder på ridebanen. Forlange så lidt af ham som muligt, og lære ham og hans signaler at kende. Jeg stiller ham på staldgangen hver morgen, og forsøger at finde de gode spot på ham, strigler ham ganske let – men Miloh syntes ikke rigtig om at blive rørt ved. Han begynder at sige tydeligt fra på at blive striglet og få renset sine hove, ved at flytte sig uroligt rundt.  Den første tid er jeg meget forstående og lyttende, og får nogle gode rolige stunder med ham, hvor vi bare er sammen uden berøring, men vejret er en udfordring. Han kom plask mudret ind, hver eneste dag og jeg ser mig nødsaget til at ordne hans ben og hans mave der er helt mudret til.hvorfor-bider-miloh2Miloh begynder at bide ud efter mig når jeg skal ordne ham på staldgangen. Jeg forsøger at markere overfor ham, hvor mit personlige rum er, ved at bevæge mine arme hurtigt ud til siden. Det er tydeligt at jeg jo allerede har invaderet hans personlige rum ved at røre ved ham, strigle ham, ordne hove, så det føles unfair at bede ham ære MIT personlige rum, mens jeg samtidig invaderer HANS!  Jeg har fået mig en udfordring!

Bide adfærden tager til. Nu bider han også efter mig når jeg skal lægge grime på ham, og han bider min mand i fingeren, en dag hvor de står og snakker sammen over hegnet.
Hmm – Det med personlige rum er en af min kæpheste, som jeg har hjulpet mange mennesker med i forhold til deres heste. Nu er det blevet tid til at tage min egen medicin! Når jeg underviser folk fortæller jeg hvor vigtigt det er at forblive i kærlighed, når vi taler til vores heste. Især når vi ikke blive hørt og vi skal skrue op for blusset, er det vigtigt at vi ikke kommer fra vrede eller frustration, men forbliver i vore kerne og beder om at blive æret, fremfor at skælde ud.

hvorfor-bider-miloh3
Da Miloh har bidt min mand i fingeren kan jeg ikke undgå at mærke en smule irritation, og da han bider kraftigt ud efter mig, når jeg træder ind i boksen, mærker jeg vreden komme frem som en trold fra en æske. Nogle af mine tanke er som følger: ”Stop så for pokker, hvorfor bider du mig, når jeg nu har taget imod dig og forsøger at lære dig at kende?”
Jeg forsøger at lægge grimen på ham og jeg registrerer at jeg hæver stemmen temmelig meget og snerrer: ” Jeg bliver vred, hvis du ikke holder op, STOP SÅ!”
Når jeg hører mig selv, er det tydeligt at jeg har forladt mit kærlige og kraftfulde sted! Øv! Hvordan kommer jeg tilbage?

Jeg tænker, at måden at komme tilbage til mig selv og min kærlige tilgang er, ved at forsøge at forstå, hvordan jeg kan hjælpe Miloh til at stoppe sin adfærd med at bide. Det er tydeligt, at når han skal på stald om aftenen, så bider han ikke. Når vi går sammen, er der nødt til at være en vis afstand, ellers føler han sit personlige rum invaderet, og så han bider ud efter mig. De gange han selv vælger at bevæge sig ind i mit personlige rum, bider han ikke.

Min strategi er at finde ud af, hvad der får Miloh til at bide, mere end bare at få ham til at holde op!

Jeg finder frem til mange ting;
– Han kan ikke lade være med at nappe når han er i nærheden af både andre heste og mennesker – adfærden er altså en del af hans legende og undersøgende natur.
– Han kan godt lide at tage ting i munden, reb, grime, stick, bolde, spande, strigler – så han har tydeligvis et behov for at tygge, der skal stilles.
– Han bryder sig ikke om at blive rørt ved eller striglet, men hvis jeg taler beroligende til ham samtidig eller synger, så falder han lidt til ro og siger kun fra når det er de meget kildne steder som bagpart, bagben og maven.
hvorfor-bider-miloh4
– Hvis jeg fortæller ham, hvad jeg har tænkt at gøre, og giver ham tid til at acceptere, bliver hans adfærd tydeligt anderledes.
– Når jeg skal ind i boksen til ham står jeg udenfor og fortæller jeg gerne vil ind, først når han bakker går jeg ind til ham.
– Når jeg laver aftaler med ham om at jeg ikke går ind i hans rum jo mindre han skal have grime af eller på, så bider han mig ikke.
– Når jeg giver ham tid til selv at vælge at få grime af og på, så bider han heller ikke.

Ved antage en undersøgende tilgang til Milohs bideri, kan jeg mærke en mildhed stige op i mig. Tænk hvis det var mig der skulle flytte et nyt sted hen og de så ville pille mig i håret og røre ved mig og bestemme over mig. Når jeg forstår hvad der er på spil for Miloh, er det meget lettere for mig at blive i kærlighed og forståelse. Det betyder ikke at jeg  accepterer bideriet, men mit nej kommer fra et meget kraftfuldt og kærligt sted – og det mærker han. Han stopper med at bide og går et andet sted hen. Hvorimod han bliver ved med at forsøge at bide, hvis jeg bliver vred!

Det kræver altså tålmodig og masser af tid at vænne sig til hinanden – og det har jeg heldigvis masser af……………… Hellere give al tid i verden til at forstå Miloh, end at komme i kamp med ham – den ved jeg nemlig jeg ikke vinder!

Med alle mine overvejelser in mente, gik jeg ud til ham imorges, stillede ham på staldgangen, og tog mit hjerte i hånden. Derefter min strigle og så berørte jeg ham med mit hjerte på hele hans krop. Han vendte sig et par gange som at sige ” det der, det føles rart” hvorefter jeg kunne fortsætte – ikke en eneste gang bed han efter mig – og vi kunne roligt gå ud på ridebanen og lege lidt inden folden kaldte!

Det kalder jeg en dag!

 TIL TOPPEN